Jeg elsker den her, so sådan en lille sød bid efter min frokost eller aftensmad.
Agavesirup er meget lav i glukoseindexet og derfor forhøjer det ikke mit blodsukker så meget som almindeligt sukker - og derfor giver det mig ikke den der klassiske “craving” efter mere sødt.
For mig er det en vildt god måde at “lukke min mave” på; at lade min mave vide, at nu skal jeg stoppe med at spise “det salte køkken”, samtidigt med at jeg har en lille smule sødt tilbage, før mit måltid er ovre.
Et trick der, i hvert fald for mig, har virket genialt, når jeg har skullet vænne mig til at spise mindre end jeg plejer.
At slutte mit måltid af med en himmelbid og en dejlig kop sort the runder altid mit måltid og min appetit virkelig godt af.
INGREDIENSER
- Kokosolie 1 spsk (med top på)
- Mandler 4 dl
- Kokosmel 5 dl
- Glutenfri havregryn 5 dl
- Kanel 2 spsk (med top på)
- Salt 3 tsk
- Agavesirup 2,5 dl
FREMGANGSMÅDE
Smelt 1 spsk kokosolie på en stor pande.
Hak 4 dl mandler os rist dem i olie i et par minutter.
Tilsæt 5 dl kokosmel, 5 dl glutenfri havregryn, 2 spsk kanel (med top på) og 3 tsk salt.
Rist mixet i ca 10 minutter indtil du kan dufte kokos’en og tilføj 2,5 dl agavesirup.
Rist i yderligere 5 minutter og tag mixet og pres det ned i en eller anden form for lille silikoneform.
Jeg bruger SF119 cylindrene fra Silikomart.


