Denne opskrift er fra Meyers "Meyers Glutenfri Bageskole".
En fantastisk kogebog, hvis du gerne vil mere ind i det glutenfri køkken.
Jeg kan anbefale den på det varmeste.
Se opskrift herunder.
INGREDIENSER
- Glutenfrit mel 400 g
- Gær 10 g
- Rørsukker 40 g
- Salt 10 g
- Lunkent vand 675 g
- Loppefrøskaller 20 g
- Birkes
- Æg 2 stk til pensling
FREMGANGSMÅDE
Rør 10 g gær, 40 g rørsukker og 10 g salt ud i vandet
Tilsæt 20 g loppefrøskaller og pisk som bare fanden
Tilsæt 400 g glutenfrit mel og pisk videre.
Beklæd nu en firkantet bøtte med husholdningsfilm - fx. en ret dyb bradepande eller en opbevaringsbøtte og hæld dejen herop i.
Lad denne stå ved stuetemperatur i 90 minutter og herefter i køleskabet i minimum 5 timer (eller natten over).
Når denne tages ud af køleskabet skulle dejen gerne være hævet op og være lidt mere fast, så du kan faktisk skære i den med en skarp kniv - og det er lige det du skal.
Skær firkanter ud - ca. 9x9 cm og løft dem forsigtigt op af bøtten og læg dem på en bageplade med bagepapir på.
Pensl dem med våde med vand, så du kan drysse birkes på.
De skal bages ved 7 min på fuld varme
Så skal du tage dem ud og pensle siderne med æg og ind i ovnen igen i 2 min på 230 grader
Ud med dem igen og pensl siderne igen og ind i 2 minutter på 230 grader.
Og endelig, sidste gang, ud og pensl med æg og ind i ovnen igen på 5 minutter.


