Min måde at lave muffins på er lidt alternativ, men resultatet er ikke desto mindre superlækkert.

Det føles fantastisk at kunne lave en muffin, der er både glutenfri og mælkefri uden at gå på kompromis med smagen.

Se opskriften nedenfor.

INGREDIENSER

  • Glutenfri mel 300 g
  • Bagepulver 10 g
  • Salt 10 g
  • Rørsukker 50 g
  • Vanilie 100 g
  • Blødt plantesmør 100 g
  • Plante yoghurt naturel 200 g
  • Plantemælk 150 g
  • Loppefrøskaller 15 g
  • Den bedste, økologiske blåbærmarmelade du kan finde
  • Æg til pensling

FREMGANGSMÅDE
Bland følgende ingredienser i skål 1:
Glutenfri mel 300 g
Bagepulver 10 g
Salt 10 g
Rørsukker 50 g
Vanilie 100 g
Smuldr blandingen i 100 g blødt plantesmør

Bland følgende i skål 2:
Plante yoghurt naturel 200 g
Plantemælk 150 g
Loppefrøskaller 15 g (pisk disse godt ind i dejen til den tyknes)

Ælt de to skåle sammen.

Nu kunne du jo godt bare lave disse muffins au naturel eller som kanelmuffins, men du har klikket på blåbærmuffins, så det kommer til at blive virkelig lækkert, virkelig hurtigt.

Tag din muffin form (jeg bruger siliconeforme fra Silikomart og fylder dem 1/4 op med dej og laver sådan en lille fordybning i midten, for her skal du nemlig putte 2 tsk blåbærmarmelade ned.

Tag så mere dej og svøb det rundt om marmeladen og godt ned langs siderne af formen.

Du kan så vælge, som jeg gør, at stikke din finger ned i midten af formen, så dejen og marmeladen bliver blandet yderligere.

Det kan virkelig godt betale sig at pensle dem med et pisket æg, fordi det giver dine muffins en vildt lækker overflade.

Slutteligt skal de i ovnen i 15 minutter ved 230°.

0 comment
0

You may also like