Først og fremmest skal du være opmærksom på, at for at handle i INCO, så skal du være registreret via CVR-nummer.

INCO er et himmelsk sted for en pige som mig. Jeg er helt vild med at købe store mængder og lave store portioner, når jeg laver gryderetter, om det så er fransk, thai, indisk, etc - for så jeg kan lægge portioner i fryseren til en regnvejrsdag. Udover at have bulk muligheder, har INCO også bare så stort et sortiment. Hver gang kommer hjem derfra, får jeg lyst til at poppe en flaske champagne - for det føles som en fejring - som optakten til en fest, at være der. Det jeg normalt handler i INCO er følgende:

  • Krydderier
    De har kæmpestore beholdere med krydderier, i stedet for de små ting, du køber i et almindeligt supermarked)
  • Agave sirup
    Endnu engang; med de mængder jeg bruger af agavesirup i mad og desserter, er det fantastisk at kunne købe en kæmpe mængde på én gang)
  • Kød
    Hvis jeg har besluttet mig for at lave en kæmpe gryderet, skal jeg have meget kød, og ikke de mængder, jeg kan købe i et almindeligt supermarked. Så jeg plejer at købe mit kød her eller på Kødbilen.dk.
  • Purerede tomater
    Kommer i dåser, der vejer... Meget. Godt når man laver 'butter' chicken (uden mælkeprodukter) i min kæmpe gryde.
  • Lime & citronsaft på flaske
    Det er klart fantastisk ikke at skulle presse limefrugter hver eneste gang, du gerne vil have en Tommy's Margarita - eller citron, når du gerne vil have en limonade. Tjek da lige hér.

Jeg kunne blive ved og ved.

Bottom line: Hvis du kan lide at lave mad, så smut da lige forbi INCO.

0 comment
0

You may also like